En bygningssagkyndig er en fagperson, som har kompetencer til at vurdere bygningers tekniske tilstand. Personen er uddannet inden for byggeri og har erfaring med at identificere fejl, mangler og potentielle risici, der kan påvirke boligens funktion og værdi.
Når man skal købe hus, er det en fordel at få en bygningssagkyndig til at gennemgå ejendommen. Det giver et klart billede af, hvad man investerer i, og hvor der kan være behov for reparationer eller vedligeholdelse i fremtiden.
En bygningssagkyndig spiller også en central rolle ved udarbejdelsen af tilstandsrapporter. Disse rapporter er en del af huseftersynsordningen og giver køber og sælger et fælles grundlag for vurdering af boligens tekniske stand ved handel.
Hvilke opgaver har en bygningssagkyndig?
En bygningssagkyndig foretager byggetekniske gennemgange af boliger. Ved sådanne besøg vurderes tilstanden af tag, ydervægge, fundament, vinduer, gulve og installationer. Der anvendes måleinstrumenter og faglig viden til at spotte fejl og skader.
Rapporten, som den bygningssagkyndige udarbejder, kan bruges som dokumentation i forbindelse med hushandler. Den danner grundlag for den tilstandsrapport, som er nødvendig for at kunne tegne ejerskifteforsikring og opnå dækning mod skjulte fejl.
En bygningssagkyndig kan også rådgive boligejere, der planlægger ombygning eller renovering. Ved at få professionel vurdering af bygningens stand kan man undgå uforudsete udgifter og få forslag til den bedste tekniske løsning på konkrete udfordringer.
Hvornår bruger man en bygningssagkyndig?
Man bruger en bygningssagkyndig, når man skal have udarbejdet en tilstandsrapport i forbindelse med salg af bolig. Det er en lovpligtig del af huseftersynsordningen, og rapporten kan være med til at begrænse sælgers ansvar ved skjulte fejl.
Ved køb af bolig kan det være en fordel at tage en uvildig bygningssagkyndig med til fremvisning. En grundig faglig vurdering kan give tryghed og skabe bedre forudsætninger for prisforhandling, hvis der viser sig at være større mangler.
Hvis du skal gennemføre større renoveringer, kan en bygningssagkyndig hjælpe med tekniske vurderinger og sparring. Det kan omhandle alt fra fugtproblemer til tagkonstruktioner, hvor faglig indsigt er nødvendig for at undgå fejl i projektet.
Hvordan vælger man den rette?
Det er vigtigt at vælge en certificeret bygningssagkyndig, der er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Det sikrer, at vedkommende lever op til kravene om uddannelse, erfaring og uvildighed, som stilles i lovgivningen på området.
Man bør undersøge den bygningssagkyndiges baggrund og erfaring. Det er en fordel at finde en, der har arbejdet med den type ejendom, man skal have vurderet. Forskellen mellem en villa fra 1950 og et nyere rækkehus kan være betydelig.
Inden man indgår aftale, er det klogt at få oplyst pris, indhold og leveringstid for rapporten. Det skaber gennemsigtighed i samarbejdet og gør det lettere at vælge mellem flere sagkyndige. Man bør altid sikre sig, at opgaven udføres professionelt.
Hvad skal du være opmærksom på?
En bygningssagkyndig vurderer kun de synlige dele af bygningen. Der laves ikke destruktive undersøgelser, og skjulte fejl kan derfor forekomme, selv om der er lavet en tilstandsrapport. Det er derfor vigtigt at læse rapporten grundigt og stille spørgsmål.
Ved køb af bolig er det en god idé at tegne en ejerskifteforsikring, som supplerer tilstandsrapporten. Det giver ekstra tryghed og dækker forhold, som ikke nødvendigvis kan opdages under en almindelig byggeteknisk gennemgang.
Hvis du har mistanke om fejl ved din bolig, bør du ikke vente for længe med at kontakte en bygningssagkyndig. Jo tidligere problemer opdages, desto billigere og lettere er de som regel at løse. Hurtig handling kan forhindre større skader og udgifter, hvorfor det er værd at sigte efter.